Hjælp og support

PÅSKEÆG

Afspil video

Antal afhænger af hvor store du laver æggene

Tilberedelsestid: 60 min.

Du skal bruge

Mandelkrokant æg

100g sukker
100g flormelis
100g hakkede mandler
2 tsk vaniljesukker
Et godt nip flagesalt

Desuden

400g marcipan
Mørk chokolade
Mælkechokolade

Pistacie/citron æg

400g marcipan
Skal af 2 citroner
100g finthakket pistacie
En knsp fint salt
Saft fra en halv citron

Hvid chokolade 

Fremgangsmåde

Mandelkrokant 

Kog sukker til en meget mørk karamel. Tilsæt flormelis og lad det smelte, tilsæt nu hakkede mandler og vaniljesukker. Rør godt og hæld ud på et ark bagepapir. Drys med salt. Lad det køle og hak det fint.

Bland en god håndfuld af din krokant med marcipan. Det er ikke sikkert, du skal bruge det hele. Smag dig frem. Ælt massen godt sammen og form små påskeæg af massen.

Smelt mørk chokolade. Jeg anbefaler at temperere det, men orker du ikke det, skal chokoladen bare være tyk. Brug et grillspyd til at dyppe æggene i chokoladen, sæt dem på et ark bagepapir, pynt dem med mælkechokolade og mere krokant. Hvis du ikke har tempereret chokoladen, så opbevar dem på køl.

Pistacie/citron

Hak eller blend pistacienødder. Riv skal af citron og ælt alle ingredienser ind i marcipanen. Form til æg. Dyp i chokolade og pynt med hakket pistacie.

Velbekomme! 😋

Køb min nye bog

Den er sjov, skør og spændende, køb den og støt mit arbejde