Hjælp og support

CITRONTÆRTE CHEESECAKE

Afspil video

Til 1 stk Ø18-20 cm form

Tilberedelsestid: 60 min.

Du skal bruge

Kiksebund 

400g fuldkorskiks  
200g smeltet smør 
1 knsp fint salt

Cream cheese creme 

400g cream cheese 
Saft og skal  fra 1 citron 
200g fløde 
1 vaniljestæng
150g flormelis

Citroncreme 

50 g piskefløde
100 g sukker
100g citronsaft (ca 3 stk) 
30g koldt vand  
15 g majsstivelse
100 g æggeblommer (ca. 5 stk.)

50g smør

Marengs 

100g sukker 
150g æggehvide 
1 tsk citronsaft

Fremgangsmåde

Kiksebund

Blend kiksene fint, eller læg dem i en plasticpose og mas dem med en kagerulle. Hæld kiks i en skål og hæld smeltet smør og salt over. Stil din ring Ø18-20 cm på et bagepapir, eller direkte på dit fad eller brug en springform med bagepapir i bunden. Sæt bunden på køl mens du klargør cream cheese cremen.  

Når bunden er kold er det nemmere at skære toppen af så den får en skarp kant. 

 

Cream cheese creme 

Skrab korn ud af vaniljestang, og tilsæt alle ingredienser til din røreskål. Brug piskeriset, og pisk 1 min ved lav hastighed, og derefter ved høj hastighed til cremen bliver tyk og cremet. Hæld den over kiksebunden, og sæt kagen på køl. 

 

Citroncreme 

I en skål bland majsstivelse med koldt vand og derefter æggeblommer. 

I en gryde giv fløde, sukker og citronsaft et opkog. Når det koger hældes halvdelen over æggemassen, og derefter hældes det hele tilbage i gryden. Pisk godt under høj varme til cremen tykner. Tag den af varmen, og pisk smør i. Lad cremen køle til den lun/stue temp. Før den smøres på kagen. 


Marengs 

Pisk æggehvider skummende ved høj hastighed. Tilsæt ⅓ af sukkeret og citronsaft, mens maskinen kører ved høj hastighed. Tilsæt resten af sukkeret lidt af gangen, og pisk til en blank sej marengs. Smør den på kagen, og giv den noget ild hvis du har sådan en. 

 

Velbekomme! 

Køb min nye bog

Den er sjov, skør og spændende, køb den og støt mit arbejde