Hjælp og support

GULERODSKAGE

Afspil video

Til 5 stk små kager Ø7,5 cm eller 1 stor kage

Tilberedelsestid: 45 min.

Du skal bruge

Kagedej

100g mel 
7g bagepulver 
2 tsk kanel 
2 tsk stødt ingefær 
1 tsk stødt nellike 
1 tsk salt 
200g brun farin 
150g gulerødder 
50g syltet ingefær 
50g hakkede pecannødder 
2 æg 
85g neutral olie 
Skal af 1 citron

Flødeostecreme 

400g naturel flødeost 
100g fløde
100g flormelis 
1 vanlijestang 
Skal og saft af en citron (Smag til med saft)

Gulerods “Broken gel” 

200g gulerods juice 
25g ingefærsaft (F.eks et ingefærshot) 
10g citronsaft 
50g sukker 
5g gellan 
5g citras

Fremgangsmåde

Kagedej

Bland mel, krydderier, bagepulver og salt sammen i en skål. 

Rør brun farin, æg, olie, citronskal, hakkede gulerødder og nødder sammen i en anden skål. 

Sigt melblandingen i massen og rør den til en ensartet masse. 

Hæld dejen i 1 stor form eller flere små forme. Bag til den er gylden. For en stor kage ca 40 min ved 180 C For de små ca 25-30 min. Kig til kagerne undervejs og tjek kagens midte med en kniv.

Flødeostecreme 

Pisk alle ingredienser sammen til en dejlig creme. Smag den til med citronsaft for den rette balance.

Gulerods Broken Gel 

Kog det hele godt igennem et par minutter. Tag en ske og dryp lidt gelé på en tallerken. Det skal sætte sig til en fast gelé meget hurtigt. Så ved du at den er god. Hæld geléen i en beholder og køl den ned. Skær nu geléen i små firkanter og blend den rigtig fint. Brug evt mere frisk saft til at gøre konsistensen blød og lækker. 

 

Sprøjt flødeostecreme på kagen, Lav en hulning til geléen og pynt kagen med friske spiselige blomster og lidt grønt på toppen. 

 

Velbekomme!

Køb min nye bog

Den er sjov, skør og spændende, køb den og støt mit arbejde