Hjælp og support

HINDBÆRKAGE

Afspil video

Til 1 kage ca 25×25 cm eller springform Ø22-24 cm 

Tilberedelsestid: 45 min.

Du skal bruge

Hindbærmarmelade

400 g frosne hindbær
Saft fra 1 citron
100 g sukker
2 tsk majsstivelse (maizena)

Hvid chokoladekage

150 g  smør, blødt
100 g hvid chokolade 
200 g sukker
240 g kærnemælk 
280 g mel
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 spsk vanilje
4 æggehvider

Flødeostecreme

1/4L  fløde
400 g cream cheese 
100g flormelis 

Desuden

Frysetørret hindbærpulver (valgfrit)

Fremgangsmåde

Hindbærmarmelade

Kom hindbær og citronsaft i en gryde og varm op ved middel varme i ca. 10 minutter, til bærrene er udkogte. Si kernerne fra med en sigte (Du behøves ikke sigte dem fra, hvis du ikke vil have de går til spilde)

Bland sukker og majsstivelse i en skål. Kom saften tilbage i gryden og pisk sukkeret i

Lad det boble stille og roligt i 10 minutter, til syltetøjet tykner. Lad det køle af i en skål, mens du laver kagen.

Hvid chokoladekage

Forvarm ovnen til 175°C (alm. ovn).

Smelt smør og chokolade i en skål over vandbad. Tilsæt sukker og kærnemælk og pisk godt sammen.
Bland mel, bagepulver, salt og vanilje i en skål, og sigt det i dejen.
Pisk æggehvider til skum og vend det i dejen. Hæld massen i en form med bagepapir ca 25×25 cm eller en rund springform ca 22-24 cm i diameter.

Bag i ca 30-35 min.

Flødeostecreme

Bland alle ingredienser i en skål og pisk med håndmikser eller på maskine, til en tyk creme.

Samling af kagen

Prik huller i kagen med en træpind eller enden af en spisekniv
Fyld hullerne med hindbærmarmelade, og smør et lag på kagen, men gem lidt til senere.

Smør derefter flødeostecremen på, og sprøjt resten af marmeladen på toppen. 

Drys til sidst med hindbærpulver

 

Velbekomme!

Køb min nye bog

Den er sjov, skør og spændende, køb den og støt mit arbejde