Hjælp og support

KANELSNEGLEKAGE

Afspil video

Til 1 stk Ø25-26 cm

Tilberedelsestid: 30 min.

Du skal bruge

Dej

30g gær
300g lun sødmælk
1 æg
600g mel
50g sukker
8g fint salt
1 spsk kardemomme
100g smør

Remonce

100g marcipan
100g brunfarin
150g rørsukker
2 gode spsk kanel
250g smør
30g sirup

Desuden

1 dl fløde

Glasur

Flormelis
Vand

Fremgangsmåde

Dej

I en skål/røreskål opløs gær i mælk. Ælt alt på nær smør sammen i 5-6 min og tilsæt så smør lidt af gangen og ælt dejen glat og smidig i 5-6 min mere. Lad dejen hæve lunt og tildækket 1 time.

Remonce

Ælt marcipan og sukker sammen. Tilsæt smør lidt af gangen, og rør til sidst kanel og sirup i massen.

Rul dejen ud til en stor rektangel ca 1 cm tyk og smør remonce ud på hele dejen. (Lun evt remoncen i mikroovnen ganske lidt, så bliver den blød og nem at smørre ud)

Skør dejen i strimler, rul den første strimmel til en snegl og placer i midten af en smurt springform. (25-26 cm i diameter) Derefter tager du bare en strimmel af gangen og sætter udenpå, til du har en kæmpe stor snegl!

Lad kagen hæve lunt i formen ca 1 time, til den er hævet op til kanten. Hæld fløde over kagen og tryk den lidt flad på midten hvis den er hævet for meget op.

Bag den ved 175C uden varmluft i ca 45 min.

Glasur

Sigt flormelis i en gryde, tilsæt lidt vand og lun den til den er fingervarm og lidt tyk i det. Put den i en pose eller hæld den direkte ud på kagen når den er kølet lidt.

 

Velbekomme!

 

Køb min nye bog

Den er sjov, skør og spændende, køb den og støt mit arbejde