KRANSEKAGETOP
Til 1 top med 10 ringe
Tilberedelsestid: 60 min.
Du skal bruge
Kransekagemasse
600g marcipan
220g sukker
80g flormelis
50g æggehvider
Glasur
18g æggehvide pr/100g Flormelis (sigtet)
Evt mørk chokolade eller nontemper
Fremgangsmåde
Kransekagemasse
Bland først marcipan, sukker og flormelis, tilsæt derefter æggehvide lidt af gangen. Til massen er ensartet og klumpfri. Massen kan sagtens laves et par dage i forvejen og sættes på køl.
Formning af top
Del massen op i klumper af 250g, smør lidt neutral olie på bordet og rul ud på 60 cm, med hånden slår du rullen flad i den ene ende så den bliver mere trekant-formet. Brug derefter en kniv til at løsne den fra bordet.
Start nu med at skære første ring på 10 CM
Og fortsæt med 2 CM interval. Dvs
Ring 1 – 10 CM
Ring 2 – 12 CM
Ring 3 – 14 CM
osv
Husk at lave en lille kugle til toppen.
Form til ringe, brug evt lidt vand til at glatte samlingerne. Tryk ringene flade og ensartede i toppen. Sæt gerne de færdige ringe på frost inden de bages, hvis muligt. Så holder de formen flottere.
Bag ved 220 C varmluft ca 10 min. Jeg vender pladerne i ovnen halvvejs. Hold godt øje med dem! De brænder nemt på!
Køl ned og dyp ringene i chokolade eller non temper hvis det ønskes.
Glasur
Sigt flormelis og bland med æggehvider til en tyk glasur. Put i sprøjtepose eller kræmmerhus.
Sprøjt nu kransekagen. Kræver liiiidt øvelse 😉
Saml din top og nyd den lækre kransekage