SAFRANSNURRER
Til 6 stk små tærter Ø10-11 cm eller 1 stor Ø22-24 cm
Tilberedelsestid: 30 min.
Du skal bruge
Dej
0,5g safran
4 dl kold mælk
50 g gær
1 æg
800 g hvedemel
15 g salt
80 g sukker
150 g blødt smør
1 sammenpisket æg til pensling
Remonce
150g marcipan
150g sukker
200g blød smør
2 tsk vanilje (vaniljesukker, vaniljepasta eller korn fra 1 hel vaniljestang)
1 spsk majsstivelse
1 knsp salt
Desuden
1 æg til pensling
Fremgangsmåde
Dej
Start med at støde safranen fint i en morter. Hæld mælken i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt ægget, hvedemel, salt, sukker og stødt safran,og ælt det sammen i skålen.
Ælt dejen godt i 5-6 minutter enten på røremaskine eller i hånden, til du har en blød dej. Efter 5-6 min tilsættes det bløde smør og dejen æltes yderligere 5-6 min til den er glat og blank. Lad dejen hvile tildækket på køkkenbordet i ca. 2 timer.
Remonce
Ælt marcipan og sukker sammen. Tilsæt det bløde smør lidt af gangen og tilsæt til sidst vanilje, salt og majsstivelse og ælt massen til en ensartet masse enten i hånden eller på røremaskine.
Efter dejen har hævet de første 2 timer rulles den til et rektangel ca 1 cm tykt og remoncen smøres ud over hele overfladen. Er remoncen en smule hård, kan den lunes før den smørres ud i mikroovnen ganske kort. Fold dejen ⅓ ind over sig selv og fold så den anden ⅓ over så du laver en slags pakke med 3 lag. Skær nu strimler af ca 2 cm tykkelse og sving dem til snurrer. Lad dem hæve 1 time på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med sammenpisket æg og bag dem ved 200C i 13-14 min til de er gyldne. Vend dem evt i lidt sukker når de er kølet lidt af.







